Børnehuset Halvrimmen startede i sin nuværende form 1. april 2017.

Forinden havde Børnehuset i mange år været drevet som en meget populær privat vuggestue ved Alice Hedegaard, beliggende på Engdraget.

Da Jammerbugt Kommune varslede lukning af Halvrimmen Børnehave på Skolegade, indledte en gruppe aktive borgere kampen for at bibeholde lokal børnepasning for både små og større børn.

Der blev indgået aftale med kommunen om at leje den tidligere børnehaves bygninger, der blev søgt og givet tilladelse til at drive en selvejende institution, og Alice Hedegaard blev interesseret i en fusion og derved opstod vores integrerede institution på Skolegade.

Den daglige ledelse varetages af den pædagogiske leder, i samarbejde med det øvrige personale og forældrebestyrelsen. Den økonomiske ledelse er lagt i hænderne på en institutionsbestyrelse, som består af repræsentanter fra byens foreninger og grupper og repræsentanter fra forældrebestyrelsen.

Institutionsbestyrelsen arbejder tæt sammen med den pædagogiske leder, høres også lejlighedsvis i andre problemstillinger end de økonomiske, og orienteres jævnligt om dagligdagen i institutionen ligesom de er repræsenteret i forbindelse med det årlige pædagogiske tilsyn.

Børnehuset Halvrimmen er ikke en privatejet institution, så vores eventuelle overskud tilfalder udelukkende institutionen. Til gengæld har vi heller ikke Jammerbugt Kommune som økonomisk backup. Vi får det lovmæssige kommunale tilskud, men må selv klare eventuelle økonomiske kriser/udfordringer.

Institutionsbestyrelsen består i øjeblikket af:

Marianne Hollner (Formand), Mail: mariannehollner@gmail.com

Samt 3 øvrige medlemmere fra byen:

Steen Andersen - Kaj Pedersen & Hanne Jensen.

Derudover 2 forældrerepræsentanter, 1 medarbejderrepræsentant og institutionens leder.