Virksomhedsplan

Halvrimmen

Pædagogisk Lærerplan for Vuggestuen Børnehuset Halvrimmen 2015.

 

Der skal iflg. Dagtilbudsloven udarbejdes pædagogiske lærerplaner i dagtilbud.

Lærerplanen skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læreproces skal give børnene mulighed for at tilegne sig.

I lærerplanen skal der også være en vurdering som beskriver stedets fysiske, psysiske og æstetiske børnemiljø.

 

De pædagogiske lærerplaner er ud fra følgende temaer.

 

Alsidig personlig udvikling:

 

Målet er:

- at skabe en hverdag hvor børnene er trygge og de får mulighed for at udvikle selvstændighed, selvtillid og selvværd.

- at støtte børnenes spontanitet, nysgerrighed og interesser.

- at gøre børnene aktive og selvhjulpne ved af- /påklædNing, spise selv, toiletbesøg.

 

Metode:

- vi vil være nærværende og gode rollemodeller - give os god tid til at tale med børnene og lytte til deres ideer og meninger

- støtte og motivere børnene i deres proces til at kunne selv - justere os i forhold til børnene og følger deres udspil/intiativer.

- vi har børnene med i hverdagens gøremål som rengøring, havearbejde, indkøb og madlavning - de ser på og hjælper med det de kan.

- vi vil guide børnene i at være en del af et fællesskab og støtte dem i sejre og nederlag.

- vi giver ros og anerkendelse når børnene prøver og når de gør fremskridt.

 

Målet er nået, når børnene oplever at de kan klare forskellige ting i hverdagen - at de tør eksperimentere og afprøve deres grænser.

 

Sociale kompetencer:

 

Målet er:

- at børnene lærer at være i et fællesskab hvor der vises hensyn og tales pænt til alle.

- at lære børnene rummelighed og respekt for hinanden og have forståelse for hinandens forskelligheder.

- at lære at løse konflikter uden at slå, skubbe osv.

- at støtte børnene i at finde venner.

 

Metode:

- vi guider børnene verbalt og fysisk i at være i relationer med børn og voksne.

-vi støtter børnene i at sætte grænser på en positiv måde og udvikler deres empatiske evner gennem samtale om de reaktioner der kommer hos andre fx ved drilleri.

- vi motiverer til fælles leg og er opmærksom på, at ingen føler sig udenfor - mobning accepteres ikke.

- vi respekterer børnenes forskellighed - at de kan blive sure eller hvis de har brug for en pause fra fællesskabet.

- vi har focus på målet i alle hverdagens aktiviteter som fx spisesituationer, leg osv. bla. ved at vise børnene at de er en betydningsfuld del af fællesskabet.

 

Målet er nået når gruppen fungerer godt sammen, og der ikke er nogen børn, der står udenfor. Når børnene er omsorgsfulde og hjælpsomme overfor hinanden.

 

Sprog:

 

Målet er:

- at skabe en hverdag hvor børnene får mulighed for at forstå og udvikle sproget.

at støtte børnene i at anvende sproget som kommunikationsmiddel

- at børnene får kendskab til bogstaver og tal så meget som de kan i forhold til deres alder.

 

Metode:

- vi taler med børnene og sætter ord på det vi beskæftiger os med i hverdagen.

- vi læser højt og kigger i bøger som udgangspunkt for en snak

- vi opfordrer børnene til selv at kigge i bøger og bruger rim og remser

- vi spiller musik, synger og spiller spil.

 

Målet er nået når børnene anvender sproget i dialog og konfliktløsning. De kan beskrive, det de oplever og anvende sproget i sociale relationer.

 

Krop og bevægelse:

 

Målet er:

- at skabe en hverdag, hvor barnet får mulighed for at udvikle grov og finmotorik

- at barnet opdager glæden ved at bruge kroppen og udforske hvad de kan

- at vbarnet lærer hvad der sund og usund mad.

 

Metode:

- vi sørger for at der er gode udfoldelsesmuligheder og sætter ikke for mange grænser

- vi synger sanglege med bevægelse, gør gymnastik, cykler, spiller bold, går ture osv.

- vi styrker finmotorikken ved at tegne, klippe, spise selv med ske og gaffel og øve os i af-og påklædning

- vi motiverer børnene til nmærmeste udviklingszone og giver ros og anerkendelse når de lærer

- de ældste i børnegruppen har vi med i gymnastiksalen på Langeslund Skole, hvor vi bruger de forkskellige redskaber, løber og klatrer.

 

Målet er nået, når børnene viser glæde ved at de kan cykle, hoppe og løbe stærkt. Når børnene har balance og styrke i kroppen og tør prøve nye udfordringer - e.eks kravle lidt højere end i går.

 

Naturen og naturfænomener.

 

Målet er:

at skabe en hverdag hvor børnene lærer glæden ved at være i naturen

- at lære børnene at have respekt og forståelse for miljøet, dyr og planter.

 

Metode:

- børnene er udendørs på alle årstider

- vi går ture hvor vi ser på planter, dyr og vand, samler sten, blade osv

- vi hjælper børnene med at rør og lugte til de forskellige dyr, planter osv. vi møder

- vi lærer børnene om miljøet f.eks. at spare på vandet og ikke smide affald i naturen

- vi har en årlig udflugt til Zoo i AAlborg eller Hjortdal Dyrefarm, besøger en bondegård og deltager hvert år i Affaldsindsamling sammen med de ældste børn.

 

Målet er nået når børnene er opmærksomme, nysgerrige og undersøgende i naturen og de viser respekt overfor dyr og planter.

 

Kulturelle udtryksformer og værdier.

 

Målet er:

- at skabe en hverdag som understøtter børnenes fantasi

-at give børnene kendskab til de danske traditioner og værdier

- at børnene får kendskab til andre kulturer.

Metode:

- vi fejrer de forskellige danske højtider - holder jul- og fastelavnsfester

-vi klipper, laver julepting og mad til de forskellige højtider

- vi taler om andre lande og de mennesker som bor der

- vi deltager i fællesarrangementer med musik, teater og lign, kirke ved højtider

- vi har besøg af musikpædagog i foråret, hun kommer 8 gange og synger og spiller sammen med os.

 

Målet er nået, når børnene formår at bruge fantasi i leg og kreative udfoldelser og de viser interesse for deltagelse i de forskellige arrangementer.

 

 

Børn med særlige behov.

Børn er forskellige og har forskellige behov. I Børnehuset respekterer vi børnenes forskellighed, og vi er opmærksomme på børnenes individuelle behov. Hvis der er brug for støtte, ud over det vi kan tilbyde i Børnehuset, henvender vi os til ergoterapeut, talepædagog, psykolog eller øvrige relevante fagpersoner.

 

Vi arbejder med læreplanerne ud fra EVA metoden, hvor vi i perioder tilrettelægger forskellige aktiviteter i forbindelse med de 6 læreplanstemaer.

 

Der vil altid være materialer og billeder på opslagstavlen, så forældrene kan følge med i, hvad vi laver og hvad der er planlagt.

 

Vi har udleveret rundgangsskemaer til alle forældre vedr. børnemiljøvurdering af lokaler og udearealer. ( Dcum skemaer).

 

Konklusion:

 

Børnenes oplevelser af Børnehuset, forældre udtaler på børnenes vegne.

Et glad, trygt og omsorgsfuldt sted at være, nærværende personale, som er gode til at håndtere og aflede hvis barnet er ked af det ved afleveringen, et lille overskueligt og hyggeligt miljø.

 

Vi bliver budt velkommen og sagt farvel til af personalet, som altid er synlige. Alle forældre bliver fortalt lidt om hvordan dagen er gået, forældre altid velkommen til at stille spørgsmål hvis der er mere de gerne vil vide.

 

børnene er glade for at møde de andre børn og personalet, klar til at deltage i dagens aktiviteter.

 

Stuen:

Opholdsstuen er indrettet, så den kan bruges til lege- og spiserum, så praktisk og hyggeligt som det kan lade sig gøre.

Det meste af legetøjet er synligt og nederst i reolen, så børnene selv kan nå det. Rummet opfordre til leg, muligheder for kreative ting, puslespil, vi udsmykker det gerne med børnenes tegninger og hvad de eller laver, på de forskellige årstider.

 

vi spiser så vidt muligt alle på en gang, og hygger os ved bordene, prøver på at skabe en god stemning når vi spiser.

 

Forgang - garderobe.

Nem og overskuelig garderobe, børnene har hver sin. Ønsker dør og vindue ud til terassen hvor børnen sover til middag. I forgangen er der lavet vindue i gulvhøjde, så de små kan kigge ud. Det bliver brugt flittigt.

 

Køkken:

Er godkendt af fødevarestyrelsen, børnene hjælper det de kan, også lavt vindue så alle kan kigge ud, og alle børn kan kigge ind udefra.

 

Toilet/puslerum:

rimelig stort puslerum, fungerer fint i det daglige arbejde, holdes rent og ryddeligt.

 

Overetagen:

Et kombineret kontor, sove- og legerum. Fungerer godt, børnene er rigtig glade for at lege og hygge sig der.

 

Vi rydder op, og gør rent overalt, så det er klar tilnæste dag.

 

Legepladsen- udearealer.

 

Hele grunden er indhegnet med plads til fri leg overalt. Lav stakit ud mod vejen, børnene vil gerne se hvad dert sker, og hvem der kommer forbi i løbet af dagen.

 

Legepladsen er indrettet med fliser, græs, områder med sand, så der er mulighed for forskellige lege.

 

Plads til at cykle, køre scooter, elelr et af de andre køetøjer vi har. Plads til at lege i små grupper, plads til stillelgege, god sandkasse, gode udfoldelsesmuligheder, også motorisk.

 

I 2016 bliver der købt nye vippedyr, og vi ønsker nye træer og buske. Legepladsen bliver vedligeholdt hele tiden, efterses og repareres hvis tingene går i stykker.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

Børnehuset - Engdraget 9 - Halvrimmen - 9460 Brovst - Tlf.: 98 23 81 51 - E-mail: bh@boernehusethalvrimmen.dk